Harley-Davidson Museum

Udstillinger

Se legenderne komme til live
Oplev Harley-Davidson Museum

OPLEVELSESGALLERI

Det nyåbnede og forbedrede Oplevelsesgalleri fremhæver den imponerende samling, der er udstillet på H-D Museum. Med inspirerende historier fra kørere, der gjorde deres motorcykeldrømme til virkelighed, et indblik i de fantastiske rejser, man kun kan opleve på en Harley-Davidson motorcykel, samt chancen for at prøve den nye Harley-Davidson Freedom Machine er det nye Oplevelsesgalleri indbegrebet af vores slogan: United We Ride!

Særudstillinger

Disse midlertidige særudstillinger giver et unikt indblik i en lang række emner relateret til Harley-Davidson og motorcykelkultur.

Åbnede d. 17. juni 2022

Mama Tried: Bringing it Together

Motorcykelshowet "Mama Tried" og de tilstødende Flat Out Friday-løb er lyspunkter i den ellers kolde Wisconsin-vinter. Showet har samlet en hærskare af følgere og fans, der kendetegner weekenden: Mennesker er showets hjerte – og motorcyklerne er det, der binder dem sammen. Harley-Davidson Museums særudstilling “Mama Tried: Bringing it Together” fokuserer på designere, racerkørere og fans, der samles om en øl og en motorcykel.

Det er en flot samling motorcykler, der venter på dig denne sommer: vilde custom-motocykler, populære vintagemaskiner og en af de mere sjældne – 1929 FHAC med FLXI Sidecar Factory Racer. Tag hele slænget med. Det er jo alt andet lige essensen af Mama Tried. 

Åbnede d. 5. marts 2021

Off-road Harley-Davidson

Før man asfalterede vejene i USA, måtte de tidlige motorcykelkørere være forberedt på alle slags underlag: sand, ler eller jord – og Harley-Davidson -motorcyklerne forcerede dem alle. I dag kaldes det off-road eller adventure touring; dengang blev det bare kaldt kørsel. Harley-Davidson motorcykler har siden 1903 gang på gang vist deres robusthed ved kørsel gennem trædækkede bakkelandskaber, stenede vandløb og op ad bjergsider. “Off-Road Harley-Davidson” fortæller historien om motorcykler designet til svært terræn, menneskene, som kørte på dem, og eventyrerne, de delte.

Åbnede d. 24. oktober 2012

Tsunami Motorcykel-udstilling

En Harley-Davidson-motorcykel blev i maj fundet på en øde strand i British Columbia. Motorcyklen var blevet båret mere end 6.400 km på tværs af Stillehavet, efter at den blev skyllet væk i en opbevaringscontainer under den frygtelige tsunami, der ramte Japan d. 11. marts 2011. Resterne af denne 2004 Harley-Davidson Night Train er udstillet på Harley-Davidson Museum som et mindesmærke for tragedien, der kostede mere end 15.000 mennesker livet.​

Permanente udstillinger

Tag på opdagelse på to etager spækket med adskillige smukt bevarede motorcykler og kulturgenstande, og lær mere om Harley-Davidsons historie og arv. 

Clubs & Competion

Permanent udstilling

2. etage

Fra baneløb og bakkekørsel til klubkørsel og udholdenhedsevents – dette galleri hylder græsrodsbevægelserne fra det tidlige 20. århundrede, der tog udgangspunkt i det kammeratskab, den eventyrlyst og konkurrenceånd, som kendetegnede motorcykelkulturen dengang.
Engine Room

Permanent udstilling

2. etage

Når du træder ind i dette galleri, er det svært at overse den iøjnefaldende Exploded Bike-udstilling. Denne Knucklehead fra 1940'erne er skilt ad i utallige dele, nærmest som en teknisk tegning, der er gjort virkelig. Den nordlige væg er prydet med vores version af et "stamtræ". De udstillede motorer illustrerer udviklingen i Harley-Davidson motoren fra den spæde start til den nyeste model. Fordelt over resten af galleriet finder du interaktive udstillinger, der præsenterer motorens mekaniske dele. 
The Harley-Davidson Journey

Permanent udstilling

1. og 2. etage

Vores historie begynder med motorcyklen, der ofte omtales som "Serial Number One". Den stammer helt tilbage fra virksomhedens tidligste år og er stadig den ældste Harley-Davidson-motorcykel, vi kender til. Går du mod nord gennem de fem gallerier på første etage, vil du opleve fortællingerne bag menneskerne, produkterne, kulturen og historien, som har skabt Harley-Davidson Motor Company og gjort det til, hvad det er i dag. Fortsætter du turen nedenunder, vil du opleve nogle af Harley-Davidsons mest succesrige og udfordrende events fra nyere tid – fra lanceringen af Sportster™ modellen i 1957 til fusionen med AMF i 1969. Gå ikke glip af videoen over tre skærme, der fortæller historien om alle dem, der var involveret i tilbagekøbet af virksomheden fra AMF for at genvinde kontrollen over Harley-Davidsons skæbne.
Fantasistation

Permanent udstilling

1. etage

Børn kan blive svøbt fra top til tå i Harley-gear i ministørrelse og gasse op for motoren på en Knucklehead-motorcykel. Oplev spil, bøger, puslespil og meget mere i dette område, der er designet specielt til vores yngste gæster.
Motorcykelgallerierne

Permanent udstilling

1. og 2. etage

Når du starter din tur rundt på Harley-Davidson Museum, befinder du dig på museets 2. etage og kigger direkte ned på en 55 meter lang række af motorcykler. Disse motorcykler er begyndelsen på historien om virksomhedens første 50 år. Hver eneste motorcykel i galleriet er udvalgt specifikt for dens bemærkelsesværdige arv og unikke præsentation af de klassiske Harley-Davidson elementer – skønhed, ydeevne, funktion og stil. Slut din rejse af med Harley-Davidson samlingen med klassiske modeller fra 1940’erne og frem til i dag i galleriet på første etage.
Tank Wall

Permanent udstilling

2. etage

Langs denne væg udstilles en række af Harley-Davidsons mest ikoniske tankdesign og custom-designs siden 1903. Hver eneste af dem har en plads i Harley-historien, er et kunstværk i sig selv og et eksempel på den dybt rodfæstede kreative frihed, som Harley-Davidson motorcykler inspirerer til. Gå en tur gennem galleriet, og nyd fortidens bedste benzintanke, vores seneste designs og unikke versioner lavet af fremtrædende kunstnere på bestilling.
Build a Bike

Permanent udstilling

1. etage

Den interaktive station Build-a-Bike på Harley-Davidson Museum giver de besøgende mulighed for at specialdesigne historiske Harley-Davidson motorcykler. De besøgende inviteres til at udfolde deres kreative side ved at bruge dele fra andre historiske Harley-Davidson motorcykler og designe deres egen drømmemotorcykel. Når motorcyklen er færdig, tildeles den et unikt nummer og bliver tilføjet til den permanente kollektionsdatabase og udstilles til sidst foroven, hvor alle kan se den på Virtual Road-animationen.

Book en rundvisning

Få en oplevelse ud over det sædvanlige med rundvisninger bag kulisserne, historier om fortid og arv samt interaktive aktiviteter. Vi har det hele.

Harley-Davidsons historie online

Besøg os på Google Arts and Culture for at opleve kuraterede udstillinger, der beskriver historierne bag nogle af menneskerne og maskinerne på museet.

Få et smugkig på, hvad du kan opleve på museet med "Fem ting, du ikke vidste kommer fra Harley-Davidson".

"De tidlige år" fortæller om virksomhedens grundlæggelse, og hvordan de første 10 år lagde kursen for Harley-Davidsons succes.